assistens.nu

Karen blev født d. 17. januar 1909 på Nørrebro. Familien boede på P.D. Løvs Allé nr 5 – i forhuset i stuen. I folketællingen fra 1911 er farens erhverv opgivet som vognmand/automobil. Altså chauffør og garagemester. Karen begyndte sin skolegang på Stevnsgades Skole i 1916. Forældrene blev skilt og Karen flyttede med sin mor og søster rundt om hjørnet til mor-forældrene. De boede på Jagtvej 119, 3. sal t.v. Det var svært at få en hverdag til at hænge sammen som eneforsørger med egen chokoladebutik. Butikken lå Jagtvej 121. Som 9 årig begyndte Karen at tage klaverlektioner. Hun havde en drøm om at komme på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Efter endt skolegang arbejdede hun en tid som barnepige, i morens chokoladebutik og i en frisørsalon. Hun begyndte i denne periode af sit liv også at spille klaver til private selskaber.

Som 12 årig indsendte Karen sin første komposition “Over Prærien” til musikforlaget Wilhelm Hansen. Hun studerede 6 år hos cellist, komponist Otto Olsen og hos pianisten Elof Nielsen. Hendes drøm om konservatoriet ændrede sig hurtigt, da hun blev optaget af den nye jazz. En samtale med Kai Normann Andersen førte til hendes debut som pianist i revyen “5 damer og 6 herrer” på Betty Nansen Teatret i 1930, siden som harmonikaspillende sømand i “Styrmand Karlsens flammer” på Nørrebros teater. På dette tidspunkt blev hendes første egentlige hit “Lille pige vil du jazze med mig” indspillet på grammofonplade. Efter en række sommer turnéer kom Karens helt store gennembrud i Hornbæk Revyen i 1936, hvor hun spillede sammen med Børge Rosenbaum – senere kendt som Victor Borge.

Med en kometagtig karriere og som kendt ansigt i København, søgte Karen Jønsson ud i verden i et forsøg på at få et internationalt gennembrud i London. Hjemme i Danmark blev hun kontaktet af film instruktør Alice O´Fredericks, og fik kontrakt både som kompositør og som skuespiller. det var til filmen “En fuldendt Gentleman”, at hun skrev melodien til “Hvorfor er Lykken så lunefuld”. I 1937 fik Karen Jønsson en rolle i Liva Weel filmen “Frk. Møllers Jubilæum”, hvortil hun skrev flere melodier, der blev fremført at Kai Ewans og hans orkester.

Privat havde Karen giftet sig tidligt med farmaceuten Erik Jønsson, siden igen med ægtemand nummer 2, elektronikinstallatøren og motorsportsmanden Svend Edelsteen, fra hvem hun blev skilt i 1938. Samme år indgik hun kompagniskab med restauratøren Oluf Kamp-Larsen i erhvervseventyret “Hos Karen Jønsson”, en pianobar med servering i Brolæggerstræde, hvor Karen selv optrådte. Samarbejdet endte med en sag i byretten, store gældsposter og Karens beslutning om at tage imod en engagement som “mikrofondame” på den mondæne restaurant “Blanch´s” i Stockholm i december 1939. Så kom krigen …

I 1940 blev Karen gift for tredje gang, nu med en svensk ingeniør Björn Lange. Det skaffede hende en opholdstilladelse i Sverige. Ægteskabet blev kortvarigt, for i Stockholm mødte hun den svenske officer Göran Dieden, der blev hendes sidste kærlighed. Skønt Karen Jønsson fik succes i Sverige med bl.a. en radio optræden, fik hun på trods af anbefalinger ingen filmroller. En stort anlagt turné til Finland med togrejser op og ned langs den finsk-sovjetiske grænse midt under 2. verdenskrig, havde mærkeligt nok slet ingen koncerter. December 1942 fik Karen indrejsevisum til Danmark i forbindelse med et nyt engagement på National Scala i København. I et brev afsendt 24. november til moren på Nørrebro, fortæller hun at hun glæder sig til at vende hjem og holde jul. Den 29. november blev Karen fundet bevidstløs af Göran og indlagt på hospitalet, ifølge sygehusjournalen efter en overdosis sovepiller. Karen Jønsson døde 2. december 1942.

… “Den unge Pianistinde Karen Jønsson blev begravet fra Kapellet på Assistens Kirkegård. Der var mødt så mange Mennesker op, at Kapellet ikke kunne rumme dem alle, og en Del måtte blive stående udenfor i den silende December-regn. Ligesom Følget var stort, var Kransene talrige, små Buketter og store Kranse fra Venner og Beundrere, lå tæt om Kisten, der var smukt pyntet med Nelliker og Grønt. Efter at man havde afsunget “Lær mig, o skov at visne glad”, talte Pastor E. Würtzen fra Skt. Stefans Kirken. Han betegnede Karen Jønsson som det hjertensgode og stræbsomme lille sandhedssøgende Menneske, der havde sat sig sine Mål, og som kæmpede tappert for at nå dem. Han skildrede hende som den gode Datter, der holdt meget af sit Hjem, og som netop havde glædet sig meget til at komme hjem og holde Jul med sin Familie. Efter at man havde sunget “Lyksalig, lyksalig”, spillede cellisten Chr. Lyppert Schuberts “Ave Maria“, og mens man sang “Den er slet ikke af Gud forladt”, blev den blomstersmykkede brune Kiste båret ud af Kapellet til Graven …