Personer &
Assistens Kirkegård er et unikt kulturhistorisk hotspot, der kan sammenlignes med de mest berømte europæiske kirkegårde: Cimetière du Père-Lachaise i Paris og Highgate Cemetery i London. På Assistens ligger en stor del af landets åndelige, videnskabelige eller kulturelle elite begravet, som for eksempel Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Frederik Kuhlau, Lauritz Melchior, Dan Turèll, Jens Jørgen Thorsen, Ib Spang Olsen, Benny Andersen og Natasja Saad. Verdenshistorie, skæbnefællesskaber, tragedie, individualitet, viden, kunst og livet er en del af kirkegårdens verden.
Foto: Franske soldater fra 1. verdens krig til kaffe i januar 1919. Som krigsfanger i Tyskland ankom de til Danmark og fik humanitært ophold indtil deres hjemrejse. Flere af de franske soldater her fik “den spanske syge” og døde i København i foråret 1919. De er begravet på Assistens Kirkegård. (Det Kgl. Bibliotek)
Historier &
En sumpet mark på den kedelige side af Søerne blev i 1760 udlagt til en ny assistance kirkegård. Der blev dyrket tobak på marken, der nu blev den forsynet med en mur og udlagt som kirkegård. Det bedre borgerskab afholdt sig fra at blive begravet på et så fjernt og øde sted, så kirkegården var fra sin begyndelse fattigkirkegård. Det ændrede sig i 1785 da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin i sit testamente bad om at blive stedt til hvile her. Herefter blev kirkegården mondæn, og man begyndte at tage på udflugt til kirkegården med madkurv. Te og snaps kunne købes hos graverne!
Foto. En af de grueligste historier fra Assistens Kirkegård er fortællingen om den unge, smukke og rige enke Giertrud Birgitte Bodenhoff, der blev begravet levende. Hendes grav blev på foranledning af folketingsmedlem og læge Viggo Starcke åbnet i 1953 for at få berigtiget den frygtelige fortælling. (Det Kgl. Bibliotek)
” … Her hviler en meget lykkelig mand, det vil sige en meget fornem mand af høj byrd, og det var hans lykke, thi ellers var der aldrig blevet noget af ham, men alt er nu så viseligt indrettet i naturen, at det er en fornøjelse at tænke derpå …
H.C. Andersen, “Et godt humør”
Steder &
Assistens Kirkegård er national kulturarv og vores fælles arv, som skal bevares. Med fredningen i 2016 er det ikke længere muligt at inddrage arealer til andre formål som Metro, klimatilpasningstiltag, legepladser, underjordisk parkeringskælder, supercykelstier o.lign. Assistens Kirkegård blev i 1980 forsøgt nedlagt og ryddet, og en enig Borgerrepræsentation vedtog i den forbindelse en “dispositionsplan“, der sikrede kirkegården en opdeling i tre ligeværdige og sidestillede funktioner: fungerende kirkegård, park og museum. Rundt omkring på kirkegården findes flere bevaringsværdige gravsteder, monumenter og bygninger skabt i samarbejde imellem tidens bedste kunstnere, arkitekter og mæcener på foranledning af såvel privatpersoner som magistrat.
Foto: Det Gandilske familiegravsted. Den imponerende bygning var et af adskillige, store mausolæer opført på Assistens Kirkegård i slutningen af 1700-årene og begyndelsen af 1800-årene. I dag er kun den midterste sarkofag med relieffet af den franske billedhugger Nicolai Dajon bevaret og indsat i murværket. (Statens Museum for Kunst)
Folk og minder &
Når man færdes på kirkegården, falder ens øjne hurtigt på de mange gravsten, hvorunder verdenskendte danske personligheder ligger begravet. Kirkegården er også et grønt åndehul, hvor tusindvis af københavnere hvert år kommer forbi, for at nyde at byen tilbyder andet end stenbroen, der med Nørrebrogade og Jagtvej er særdeles tæt på. Assistens Kirkegård har en særegen stemning. Her træder man selv i vore dage ind i en helt anden verden.
Foto: Sortklædt familie lufter hund på Assistens Kirkegård. Omend rammerne på kirkegården tidligere var fastlagt af kirkesogne og magistraten, er brugen af Assistens Kirkegård igennem tiderne blevet dikteret af byens borgere, der har taget det grønne åndehul til sig. (Det Kgl. Bibliotek)
” … Avisen og kirkegården, det er og var altid mine to mest åndsvækkende spadserefarter, mine to mest velsignede badeanstalter for det gode humør …
H.C. Andersen, “Et godt humør”