Assistens Kirkegård, afdeling A set fra Kapelvej mod Nørrebrogade, 1940´erne. (Det Kgl. Bibliotek)
” … I anledning af Assistens Kirkegaards Udvidelse og Indretning mener jeg, at man maae tillige have Hensyn til det skiønne og, saa meget som muligt undgaae det Skrækkende og Skumle …
Jens Bang, fra “udkast til plantegning for Assistens Kirkegårds udvidelse”, ca. 1800
Flere udvidelser gennem tiderne har bevirket, at kirkegårdens nuværende areal i vore dage er på cirka 20 hektar. I 1803 påbegyndte Københavns bystyre en planlægning af kirkegårdens udvidelse mod Jagtvej. Her blev det af stadskonduktør Ole Jørgen Rawert beregnet præcist hvor meget jord hvert enkelt sogn skulle have tildelt. Rawert stillede selv med en rationel plantegning til udvidelsen. Københavns borgmester, lægen Jens Bang, der havde været Amtslæge og ansat ved Sorø Akademi, interesserede sig for menneskets hygiejne og sundhed, og udarbejdede en ganske anderledes plan for området inspireret af tidens romantiske haveanlæg. I 1805 blev det forbudt at blive begravet under byens kirker, Assistens Kirkegård blev udvidet og ved reskript af 12. okt. blev der indført en slags fælleseje. Det betød, at de fælles udgifter til mur og graverbolig, kirkegårdsjordens drift m.m. blev finansieret af kirkerne i fællesskab, hvorefter udgifterne blev fordelt blandt kirkerne alt efter størrelsen af deres del. I samme år blev Københavns borgmester Jens Bang og Kgl. slotsforvalter M.I. Voigt anmodet om at bestyre Assistens kirkegård og Bang tegnede planen til Nørrebros ældste bygning, det såkaldte “ligkapel” ved runddelen der er kendt for den græske tempelfacade. I 1851 blev begravelser på de indenbys kirkegårde forbudt ved kongelig resolution, i 1853 og 1864 udvidedes kirkegården til sit maksimum (nuværende Hans Tavsens park).
““ … Døden er en Overgang til et bedre Liv. Den bør derfor ikke fremstilles med Beenrade og Dødninge Hoveder, Gravhøje og slige gysende Tegn, hvorved Sindet nedtrykkes, Sorrig og Bedrøvelse forøges, Mod og tryghed tabes. Hvo, som kiender Sielens Virkning paa Legemet maa let kunde viide, at Legemet svækkes ved Sorrig. De Dødes Hvile-Sted maatte snarere giøres så skiønt og behagelig som mueligt, samt den vrange Fordom om de mørke Billeder på Døden udryddes. Jeg tager mig derfor den ærbødige Frihed, at tilstille den høye magistrat vedlagte Tegning efter den Forestilling som jeg haaver om et Døds Hvile Sted. Det skiønneste vi kan forestille os, er en Hauge anlagt med især med krumme Gange som mere fornøye, end de lige og lange, der trætte og kiede …”
Jens Bang, fra “udkast til plantegning for Assistens Kirkegårds udvidelse”, ca. 1800