assistens.nu

Bygningshistorik, matriklen 1148

D. 17. september 1856 ansøges om tilladelse til at opføre et grundmuret 3 etages beboelseshus

Da der i foråret 1879 ansøges om godkendelse af en nyt forhus, søges samtidigt om reparation af en ældre bindingsværks kostald på grunden, hvor der i forvejen yderligere er et grundmuret udhus og en to-etages gårdbebyggelse. I samme forbindelse anmoder bagermester Hass, der ejer matriklen ærbødigst arkitekten om han må bibeholde en kulfyret fritstående dampkedel i bageriet i stueetagen mod Nørrebrogade.

1878-79 er efter tegninger af arkitekterne Alfred Jensen og August Johansen opført et fire etages beboelseshus, et en etages bageri med muret ovn og staldbygning, et vognskur og et en etages udhus.

1900-1901 anddrages bagest på matriklen i staldbygningen at måtte benytte loftet som projekteret af arkitekt Møller for ejeren, sagfører Henning-Hansen, til snedkerværksted og foderloft. Der udføres desuden kloakering i hestestalden og indsættes en retirade.

1903 anmoder arkitekt Valdemar Dan på vegne af ejeren sagfører Henning Hansen om tilladelse til at udføre en del arbejde på matriklen. I gården bag forhuset forandres en ældre bindingsværks tilbygning til grundmur og dækkes med tagpap – det drejer sig om arbejde med forbedring af bageriets melrum. I sidebygningen laves en åbning der understøttes med stålbjælke nedsat i cement, i bygningen udskiftes en skillerumsdeling af bindingsværk med gipsvæg og der “skæres et hjørne af” i gården. der udføres desuden arbejde med vandafledning og kloakering samt bjælker i kælderen.

1927 ombygges bagbygningen og der indsættes to ildsteder til kogning af sukkervarer. Arbejdet udføres af arkitekt C. Christiansen for ejeren kartoffelhandler Petersen. De to ildsteder nævnes af stadsbygmesteren som “et komfur” og en “lav kakkelovn”, og tilladelsen gives under forudsætning af at gulvet under udføres i beton. Samtidigt erklæres på tro og love at bagbygningen ikke siden 1916 har været benyttet til beboelse, og at lokalerne i stueetagen nu anvendes til sukkervarefabrikation.

1929 ombygges halvdelen af matriklens fine staldbygning af ejeren, kartoffelhandler Petersen, til kartoffellager, hvor indgangsdøren udvides. Samtidigt ansøges om det tomme loftsrum over det nye kartoffellager må benyttes til opbevaring og tørring af tomme kartoffelsække, såfremt belastningen på loftsrummet ikke overstiger 200 kilo. Han ansøger samtidigt om tilladelse til at opføre et cykelskur, opført i tømmer og dækket med tagpap.

1931 er installation af toiletter på samtlige fire etager i forhuset og en bygningsændring i gårdens wc bygning lovligt tilendebragt og kan tages i brug. Arbejdet projekteres af arkitekt C. Christiansen for ejeren kartoffelhandler Petersen. I gårdens retiradebygning indsættes 2 vandklosetter, et 3. sidste rum benyttes som redskabsskur og pissoiret bibeholdes.

1960 ændres butiksfacaden mod Nørrebrogade, på vegne af ejeren kartoffelhandler enken Petersen, således at facaden i bageriet, omtalt siden som både “konditori” og “kaffebar”, skomageren og parfumeriet moderniseres.

1962 anmodes ejeren kartoffelhandler enken Petersen om at bringe facadeændringen i orden, da en række lyskasser er overdækket med gummimåtter, en trappesten er ødelagt, brosten og betonsstøbning er ujævne – de nævnte forhold er til fare for fodgængertrafikken

Nørrebrogade 88 var i mange år nærpolitistation

I folketællingen for Nørrebrogade 88, Udenbys Klædebo Kvarter, matrikel 1148, foretaget 1. februar 1880, blev optalt i alt 95 personer boende på den store matrikel, i forhus, sidehus og baghus. I forhuset boede fra stueetage til kvist 5 familier, i sidehuset boede 2 familier og i baghuset fra stue til kvist boede 30 familier. Det totale antal personer i forhuset var 28, sidehuset var 13 og baghuset var 57. En “familie” skal forstås som en husstand, der boede en del enlige enker og svende på matriklen.

I forhuset fandtes i stuen en bager og en barber. På førstesalen boede desuden en vinhandler med dennes husstand, på anden sal en kornhandler med dennes husstand, en handelskontorist, en lærerinde og en pensioneret lærer, en enkefrue (efter snedker Hansen) og en tjenestepige. På 3. sal boede en assistent og to enker, og på kvisten boede bl.a adskillige enkefruer. I Sidehuset, dvs. oven på vognporten/stalden boede på 1. salen en enke, en porcelænsmaler og en karetmagerenke med hendes to sønnner. I Baghuset boede adskillige arbejdsmænd med deres hustruer. Enkelte havde et plejebanrn, flere havde mange børn, som f.eks. arbejdsmand Carl Johansen fra Asnæs i baghusets 2. sal med hustruen Hanne og deres 6 børn. derudover boede der flere mindre familier,, hvor “husfaderen” ernærede sig som snedker, skomager, svend, murer, fyrbøder, sandgraver, bagersvende mm. Flere kvinder i baghuset boede alene, og ernærede sig som skræddere, vaskekoner eller tjenestepiger.

ARKITEKTEN BAG NØRREBROGADE 88

Arkitekt og byplanlægger Alfred Christian Ludvig Jensen (1848 – 1933) antog i 1880 navnet Alfred Råvad. Han blev udlært billedskærer hos Th. Almind, tegnede hos stukkatør Chr. Berg og kom i lære hos faderen, der var murermester. Han gik dernæst på Teknisk Skole og blev optaget som medlem af Akademisk Arkitektforening 1914. Han havde egen tegnestue i København 1876-1890 og 1915-1933, og rejste i den mellemliggende periode til Chicago, hvor han arbejdede 1890-1914. Han blev bygningsinspektør for Chicago and Northwestern Railway 1900-1904. Derudover var han sekretær for Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme 1884-90. Alfred Råvad begyndte sin karriere som typisk historicistisk arkitekt. Han var bredt interesseret i politik og byplanlægning, og han var en af de første, der præsenterede funktionalismen som arkitekturens væsentligste ærinde. Hans mangeårige ophold i Chicago, hvor han bl.a. lavede udviklingsplaner, lærte ham de nyeste tendenser inden for sit fag.  Råvad havde en stor, samlende helhedsplan for København, som ud over Fingerplanen også bød på en lang række andre projektforslag, ikke mindst udgravning af Øresundsrenden med formålet at tiltrække større handelsskibe.

Bygninger & projekter

(Sammen med arkitekten August Johansen)

Martinskolen, Frederiksberg (1877)

Svanholmvej 8-10, Frederiksberg (1877-78)

Søndermarkshuset, Kammasvej 2, Valby (1878)

Nørrebrogade 88, Nørrebro (1878-79)

Smallegade 29B/Frederiksberg Bredegade 19-21, Frederiksberg (1879)

Emdrupborg Højskole (ca. 1880)

Handskemagerforeningens Stiftelse, H.C. Ørsteds Vej 60-62, Frederiksberg (1880)

Møllegade 15-19, Nørrebro (1880)

Gammel Kongevej 29 B, Frederiksberg (1882)

Vodroffsvej 46, Frederiksberg (1882-84)

Villakvarter, Valbygårdsvej, Valby (1882-84)

(Alene)

Ejendommen Rørholm, Øster Søgade 32, København (1882-84)

Ålholmvej 46, Valby (1930, eget hus)

(Andre Projekter)

Byvåben for Chicago (1892, 1. præmie)

Plan for Københavns bebyggelse (konkurrence 1908-09, præmieret)

Ny Strandvej ved København (1923)

Nationalmuseets placering i forbindelse med ny Strandvej ved København (1926)

Første sal og stueplan af forhus med stald og bageri. På førstesalen af stalden og bageriet udnyttedes etagen til fouragelager og mellager siden inddraget til kartoffellager. I stueplan ses båsene til heste og køer, adskilt fra bageriet ad en trappe, i gården bag forhuset er redskabsskur og retirader og mod Nørrebrogade butikker

Oversigstplan over bygningsmassen på matrikel 1148 med bygningsdetalje udført af arkitekten Alfred Jensen. Nederst forhuset, retiradebygning, bageriet og stalden. I gården t.v. den aflange overdækkede halvtags brændeskur med pissoir og t.h. det kvadratiske vognskur. I midten den store 2 etages beboelsesbygning og bagest den ældre staldbygning i bindingsværk, komplet med “gødningsgrube” yderst t.h.