Bygningstegning, Københavns Magistrat 4. september 1867. Københavns Kommunes Byggesagsarkiv
” … At Latrinet i ejendommen Liigkapellet på Assistents Kirkegaard efter Opførelse opfylder Bestemmelserne i Loven af 17de Marts 1856 og Sundhedsvedtægtens § 16 attesteres herved… Eieren af ovennævnte Eiendom opfordres til at lade føre Tilsyn med, at Latrinet efter den nu indførte Indretningsmaade holdes i tilbørlig Orden, og at den Latrinentrepreneur, der maatte antages til at Besørge udførselen, stedse indsætter rene Beholdere i Latrinet; I modsat Tilfælde bedes det anmeldt paa comptoiret i Snaregade nr. 8.
Renovationscomptoiret i Kjøbenhavn, den 28de September 1868, efter Ordre (Københavns Kommunes byggesagsarkiv)
Det ovennævnte citat giver os en dato for, hvornår det nye kapel på Assistens Kirkegård var færdigt til indflytning og kunne tages i brug, nemlig 28. september 1868.
Søndag d. 29. september 1867 bragte Illustreret Tidende en artikel på hele tre lange sider om den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København
” … En stor tidssvarende forbedring er nu under arbejde derude, idet der opføres et stort, smukt begravelseskapel, efter arkitekt Ingemanns tegning. Da opmærksomheden i denne tid så meget henledes på muligheden af skindødes begravelse, vil det sikkert vække interesse, at det er påtænkt i et ligeledes opført nyt ligkapel at anvende det betryggelsesmiddel, som må banlyse al frygt i denne henseende, idet ligene kunne henståe i utillukkede kister i kapellet, indtil det umiskendeligste af alle dødstegn – forrådnelsen – er indtrådt. I begravelseskapellet er forhal, til højre med værelser for præsten, til venstre for ligbærerne. I midten af bygningen er en stor sal, og ved siderne tvende mindre, samt rum til henstillen af en del lig. I ligkapellet findes bolig for opsynsmanden, samt rum til opstilling af to kister til iagttagelse, når der kan være mulighed for, at skindød er tilstede …
Kapellet på Assistens Kirkegård opførtes i årene 1865 – 1868 ved stadsbygmester i København, Niels Sigfred Nebelong (1806 – 1871) som bygherre, skitseret efter et tidligere projekt af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818 – 1902). Et behov for et egentligt kapel på Assistens kirkegården var blevet forstærket efter dekretet af 1851 der forbød begravelser inden for byens volde. Herholdt oprindelige idé var et lig-og -begravelseshus inspireret af italiensk renaissance arkitektur, og på baggrund heraf tegnede arkitekten Valdemar Ingemann (1840 – 1911) det endelige projekt. Der er siden foretaget små ændringer i kapellet ved arkitekt Anthon Møller i 1888-89, arkitekt Holger Jacobsen i 1927-28 og arkitekt Niels Henrik Kirkegaard i 2003-4.
Den rationalitet som det nybyggede kapel havde indeholdt med mangeartede begravelsesformål, præstelokaler, opsynsmand og ligforrådnelses-lokale, blev med tiden utidssvarende i kapellets ramme. De 4 sideskibe havde oprindeligt ingen indre adgangsveje, kun porte ud til kirkegården. Men i sin tid var bygningen topmoderne, bl.a. med et varmluftsystem, udluftningskanaler og radiatorer. Mange af kirkegårdens begravelser er blevet foretaget fra kapellet, bl.a. komponisten Karen Jønssons og i nyere tid Peter Bastians urnenedsættelses ceremoni. Kapellets oprindelige formål, henstillen af lig og særligt kirkelige begravelser, ophørte man med i løbet af 1970´erne. Siden benyttede Københavns Kommune bygningen til konservatorværksted, hvor man vaskede gravsten af med kemikalier for urenheder og luftforurening i store kar, og opmagasinering.
I perioden 1995 – 2020 husede kapelbygningen den frivillige forening “Formidlingscentret Assistens”, der siden skiftede navn til “Kulturcentret Assistens”, hvis formål det var at formidle Assistens kirkegårdens historie og formål og relaterede emner. Kapellet blev først i 2004 rammen om Kulturcentrets daglige aktiviteter, da bygningen endnu på det tidspunkt var præget af Københavns Kommunes flere års manglende bygningsmæssigt vedligehold. Fra 2013 til 2020 var kapellet desuden den smukke stedspecifikke ramme omkring Teaterkapellets fine scenekunst projekt baseret på værker af Fjodor Dostojevskij, Chekhov International Theatre School og begrebet eksistens.
Tema: En begravelse i kapellet
Tema: Et mord i kapellet
“Den unge pianistinde Karen Jønsson blev begravet fra Kapellet på Assistens Kirkegård. Der var mødt så mange mennesker op, at Kapellet ikke kunne rumme dem alle, og en del måtte blive stående udenfor i den silende december regn.
Ligesom følget var stort, var kransene talrige, små buketter og store kranse fra venner og beundrere, lå tæt om kisten, der var smukt pyntet med nelliker og grønt. Efter at man havde afsunget “Lær mig, O skov at visne glad”, talte pastor E. Würtzen fra Skt. Stefans kirken. Han betegnede Karen Jønsson som det hjertensgode og stræbsomme lille sandhedssøgende menneske, der havde sat sig sine mål, og som kæmpede tappert for at nå dem. Han skildrede Jønsson som den gode datter, der holdt så meget af sit hjem, og som netop havde glædet sig meget til at komme hjem og holde jul med sin familie. Efter at man havde sunget “Lyksalig, lyksalig”, spillede cellisten Chr. Lyppert Schuberts “Ave Maria”, og mens man sang “Den er slet ikke af Gud forladt”, blev den blomstersmykkede brune kiste båret ud af kapllet til graven” (Ill. øverst: reportage fra Jønssons begravelse. Udklip i familiens eje)
Dagmar Johanne Amalie Overby (1887 – 1929) var en dansk seriemorder, der i perioden 1913-1920 myrdede og tilstod drabet på 16 spædbørn. Hun fik tilnavnet ”Engle-magersken”.
Mange kvinder i tiden, der ernærede sig ved abort (også kaldet ”forsterfordrivelse”) fik dette tilnavn, og tidens aviser bragte skrækkelige beretninger om konsekvenserne af den ulovlige praksis, der ofte førte døden med sig for både barn og moder. Den 15. april 1916 myrdede Dagmar Overby en tre uger gammel dreng fra Nørrebro – Harry – ved at kvæle ham i et navlebind og smide liget i latrinen i kapellet på Assistens Kirkegård. I Jægersborggade pantsatte hun bagefter den tomme barnevogn for 20 kr. Liget af drengen blev fundet tre dage senere på Kløvermarkens rensestation. (ill. øverst: Dagmar Overbys sidste indrykkede annonce, 1920)
Ill: Københavns Magistrats Renovationscomptoirs attest på godkendelse af ibrugtagning af kaapllets offentlige latrin, 28. september 1868.