assistens.nu

Assistens Kirkegård ligger midt på Nørrebro og er bydelens største grønne område. Store dele af kirkegården fungerer som museumsområde og mindepark. Assistens Kirkegård var i godt 100 år Københavns mest benyttede begravelsesplads og er især forbundet med Guldalderens København, med kunstnere og med videnskabsfolk …

Samtidig med planlægningen af Frederiksstaden i København, blev der fra Københavns Magistrat vist øget interesse for, i sundhedens navn, at anlægge én stor kirkegård uden for byens, til at assistere de gamle urtegårde bag byens volde. Dette skulle modvirke epidemier og dårlig luft. Det fundne areal, der blev udlagt som “Assistance kirkegård” svarede stort set til Assistens Kirkegårds nuværende afdeling A, det museale område på hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej. Assistens Kirkegård blev indviet i september 1760. Kirkegården blev oprettet på Københavns Magistrats initiativ og regning mod, at de indebys kirkesogne overtog den fremtidige vedligeholdelse. Der blev udstedt skøder til de enkelte kirker, så hver kirke havde sin egen del på kirkegården. Der opstod en del praktiske problemer ved anlæggelsen. Stedet var sumpet – man talte om stedets “ligsæbe” og de afdøde skulle bæres langt uden for byen, når de skulle begraves.

Efterhånden som kirkegårdens areal blev udvidet, fik kirkerne ”parceller” rundt omkring på området, en opdeling der endnu afspejles i afdeling A´s stisystem. Kirkesognene på Assistens var Skt. Nikolaj, Helliggejst, Vor Frue, Trinitatis, Skt. Petri, Vartov og Vajsenhuset. Her lå de fattige, de unavngivne og dødfødte. Datidens Nørrebro afspejlede 1700-årenes kontrastrige tilværelse. Her lå kongeslottet Blågården med det pragtfulde lysthaveanlæg, og langs Nørre Landevej lå kroer og tvivlsomme forlystelsessteder. I 1780´erne ændrede Assistens Kirkegård karakter. Det er de store gravmælers tid fra “den florissante handelsperiode”, der præger kirkegården, hvor tidens bedste kunstnere og byens rigeste familier kappedes om de største og mest smagfulde gravmæler. Siden gik mange af dem fallit, fokus skiftede og gravmæler blev mindre imposante. I løbet af nogle år blev kirkegårdens blanding af naturoplevelse, de mange kunstnerisk udførte gravsteder og landlivets rene luft til en yndet københavnerfornøjelse.

De mange små selvstændige sogneparceller blev siden samlet. Midt på kirkegården er f.eks. endnu ”katolsk afdeling”. Assistens Kirkegård var oprindeligt kun på størrelse med dét, der i dag udgør afdeling A på hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej. Flere udvidelser gennem tiderne har bevirket, at kirkegårdens nuværende areal er på cirka 20 hektar. I 1803 påbegyndte Københavns bystyre en planlægning af kirkegårdens udvidelse mod Jagtvej. Her blev det af stadskonduktør Ole Jørgen Rawert beregnet præcist hvor meget jord hvert enkelt sogn skulle have tildelt. En helt ny romantiserende og sundheds-oplyst epoke ser dagens lys og romantiseringen af tidens haveanlæg bidrager også til en ændring i tidens kirkegårds anlæg. Eksotiske træer og buske fra fjerne lande danner baggrund for københavnernes udflugter med madkurve og offentlig udskænkning. Det blev nødvendigt i begyndelsen af 1800-årene at indføre forordninger, der forbød musik og sang, udskænkning og andet gøgleri fra kirkegården.

Adelsfamilier, udlændinge, kunstnere, videnskabsmænd, hoffolk, tjenestemænd, købmænd og deres tjenere begraves nu side om side på det der bliver “Guldalderens Kirkegård”. Rækken af rustvogne, køreheste, kordrenge og ligbærere der gik ad Nørre Landevej fra byport til kirkegård var et dagligt syn. Året 1851 blev indenbys begravelse forbudt ved kongelig resolution og i 1861 blev der oprettet et kommunalt begravelseskontor under Magistratens 1. afdeling. I 1853 og i 1864 blev kirkegården udvidet til sit maksimum.

Med anlæggelsen af Vestre Kirkegård i 1870 kunne Københavns Borgerrepræsentation i 1880 vedtage at Assistens kunne nedlægges senest i 1980. I 1930 inddrog man en stor del af kirkegården areal til “Hans Tavsens Park”, i 1980 vedtog en enig borgerrepræsentation “Dispositionsplan 2020” med en ligeværdig tre-deling af kirkegårdens fremtidige brug som fungerende kirkegård, park og museumsområde. Assistens Kirkegård er i dag en fredelig oase i et af Københavns tættest befolkede områder. Et multifunktionelt byrum, der endnu er højaktuel. I 2010 inddrog man en stor del af kirkegårdens areal mod Nørrebros Runddel til Metro, hvilket afstedkom behov for en fredning af hele området.

” … Kniber det med Pladsen for de Levende i de gamle, overfyldte Huse mellem søerne og Assistens, saa kniber det ogsaa for de Døde. Der er Steder, som virker meget urolige, og hvor det forekommer En, at Mindesmærkerne bruger Albuer mod hinanden. Skønt
smagen, hvad Gravsten angaar, synes i Bedring, vrimler det dog med smagsløse Minder fra de sidste Generationer. De raaber, kalder, trygler, lokker Dødehavens Marked. Læg dog Mærke til mig, glem mig ikke, husk mig dog. Raabende Pynt og Pragt: glem ikke!
Det gaar hurtigt med at glemme. Ti Aar, gennemsnitligt saa længe, saa kort huskes Gravene af de Efterladte. Ogsaa kostbare Gravmæler synker hastigt i Lethes Vande …

Martin A. Hansen, Hos “Hine Enkelte”, 1946

Søndagsfornøjelser på Assistentskirkegaard: Manden: Skaal, Mutter – tag dig en lille Slurk … Det er ægte Kommenakvavit! Konen: Hys – ti dog stille, fatter … Manden: Aa Snak … tie stille? For hvem? Konen: Jo, vi sidder jo paa min første Mands grav, og den stakkels Petersen holdt saa meget af en Snaps – han var ikke til at styre, naar han hørte Tale om “Kommenakvavit”! (Folkets Nisse, 1875)