” … gå med mig på kirkegården, lad os komme der, når solen skinner og træerne er grønne; lad os gå mellem gravene! hver af dem er som en lukket bog med ryggen op ad, man kan læse titlen, som siger hvad bogen indeholder; Jeg har det i min bog, jeg selv har gjort, til nytte og fornøjelse; der ligger de alle sammen …

H. C. Andersen, Et godt humør, 1853

Christoffer Jørgensen er cand.scient i moderne og økologisk kulturgeografi, geologi og botanik uddannet fra Københavns Universitet i 1994. Christoffer har været en yderst populær pædagogisk konsulent og vidensformidler på Assistens Kirkegård 1999 – 2021 med godt 200 omvisninger årligt. Han har igennem mange år tegnet stedets skoletjeneste og været primus motor i de videnspædagogiske aktiviteter. Han er desuden forfatter til den lokalhistoriske bog “Ej blot til lyst” om BlågårdenNørrebro og har ved flere lejligheder været konsulent for både Skoletjenesten og Danmarks Naturfredningsforening.

Særlige emner: Historiske sammenhænge, verdenshistorie, Guldalderen, H.C. Andersen, naturhistoriens forskere, dyr og planter …

Caspar Andreas Jørgensen er cand. phil i romersk arkæologi, cand.mag i klassisk og nærorientalsk arkæologi og diplomuddannet i museologi fra Aarhus og Københavns Universitet 2001. Caspar har været videns og eventformidler på Assistens Kirkegård siden 2004. Han har tidligere været på Helsingør Bymuseum og er desuden forfatter til en lang række bøger om kulturhistoriske emner, herunder “Der var engang et slot – Kronprins Frederiks Marienlyst” og redaktør på jubilæumsværket “Assistens – Midt i Verden” og “I Dagmars Skygge” om de ortodokse gravsteder på Assistens Kirkegård.

Særlige emner: Skæbnefællesskaber, historie, nyklassicisme og stilhistorie, de ortodokse gravsteder og Kejserinde Dagmar, kunst og kunstnere, specielle gravsten …

Viktor Melnikov er skuespiller uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Melnikov har på fremragende vis formået at bidrage til den danske teaterscene med et anderledes scenekunstnerisk udtryk og er kendt for sit store arbejde med “Dostojevskij på scenen” i Kapellet og på Assistens Kirkegård siden 2013. Viktor er desuden grundlægger og kunstnerisk leder af “Chekov International Theatre School“. Han modtog i 2016 for sin fremragende indsats en buste af verdensforfatteren Fjodor Dostojevskij, som i 2019 blev videregivet til Københavns Kommune og opsat på Assistens som “Dostojevskij Monumentet midt imellem verdenslitteraturens store danske: H.C. Andersen, Martin Andersen Nexø og Søren Aabye Kierkegaard.

Særlige emner: simultan oversættelse til russisk, ukrainsk og engelsk. Pædagogisk vejledning

Charlotte Mejlshede er cand. merc. aud. og folkeskolelærer og er bosat på Nørrebro med Assistens kirkegård som forhave. Charlotte har stået i spidsen for den største sognesammen-lægning på Nørrebro, da hun i en 10 årig periode var menighedsråds-formand i Simeon-Sankt Johannes Sogn. Charlotte har en baggrund med ledelse i fokus i større danske virksomheder og organisationer som Falcks Redningskorps, Haldor Topsøe, Topdanmark og Dansk Sygeplejeråd, og har også siddet i Nørrebro Lokaludvalg. Iværksætteri samt grundlæggende formidling i det umiddelbare univers har hendes store passion. Hun opstartede et café og kultursted på Nørrebrogade 88 i forbindelse med, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev jævnet med jorden, og politistationen Nørrebrogade 88 efterfølgende flyttede til Tagensvej. Charlotte har lavet egne ture på Assistens kirkegård i 10 år.

Særlige emner:
Charlottes viden om det pulserende Nørrebro er energigivende, ikke mindst når hun drager paralleller fra nutidens transformations-processer til de markante oplevelser, som personer, hvis jordiske rester er endt på Assistens kirkegård, har oplevet, mens de havde deres gang på jorden …